Videre til indhold
Venlig, men aldrig tam
31.7.25 ”Jeg stiller mig på det utæmmedes side. Venlig, men aldrig tam.” De ord har fulgt mig længe. Som en indre påmindelse, en indre kompasretning, der kalder mig hjem i mig selv og lader mine handlinger springe fra det felt. Jo mere kompromisløst jeg har truffet valg fra det felt, jo mere tydeligt er det […]
Den kvindelige arv
25.7.25 Det er sortmåne. Når Månen er aftagende, når dens segl bliver tyndere nat for nat, for, for en stund, at forsvinde, er det sortmåne. Lyset trækker sig tilbage, og mørket fylder mere. Månens lys set fra jorden er mindst. Det kan virke, som om Månen er fraværende. Selv om det er højsommer og energien […]
