Videre til indhold
Det er efterår og vi er på vej ind i vinteren. I naturen falder bladene af træerne, formulder og giver nyt liv – ny grokraft. Vi er ved årshjulets afslutning, det er tid til at hæfte de sidste løse ender. Det er Allehelgen.
Mørket er tiltagende og er svangert med nyt liv. Vintersæden såes, nyt liv gøres klart, ligger i jorden og venter på lysets og vækstsæsonens genkomst. Men før livet kan genopstå, må gamle vækstlag dø. Alt livs forfald og forgængelighed er synligt – i naturen og i den indre verden. Samtidig er vi i slutningen af slangens år, det har regnet meget og alting driver af væde. Væden opløser de gamle vækstlag og sår og bringer måske smerte til overfladen. Smerte som kan favnes og forløses, så nogle af de stivnede strukturer i os kan opløses og et hamskifte kan ske.
Dagene omkring den 30 oktober – 1. november er magiske og vigtige dage. Det er tiden for en urgammel højtid. I mange kulturer og religioner på den nordlige halvkugle, har dette tidpunkt været markeret og helligholdt. Uanset om det har heddet Allehelgensaften, Halloween eller Samhain.
Tidspunktet er en af de 8 eger på Årshjulet. Årshjulet levendegør det cirkulære i livet og årets 8 fixpunkter: vinter solhverv, kjørmes, forårsjævndøgn, voldermisse, sommer solhverv, høstfest, efterårsjævndøgn og allehelgen.
Ved Allehelgen klæder vi os måske ud som hekse, dødninge og zombier, men bag det lag, ligger en dybere visdom. At sløret mellem verdener er tyndt, har også en særlig betydning i dit indre univers, da det der står mellem dig og din kraft er også særligt gennemskinneligt på denne tid af året.
Det er tidspunktet, hvor muligheden for at omfavne den dybe del af din kraft, er stor. Den del af kraften i dig, som er utæmmet og forbundet med blodet, mørket, Gudinden, vølven, heksen og Kællingen. Det er ikke uden grund, at Allehelgens aften er en af heksenes indvielses fester.
Sløret mellem verdener er tyndt
Kraften trækker sig tilbage, går under jorden i vinteren for at bruse frem igen med forårets komme. Døden er nærværende, vi kan mindes de døde, meditere på vores egen død eller bruge Døden som vejleder. Vi bærer altid både livet og døden i os, men i disse dage er det særligt tydeligt, fordi sløret mellem verdenerne er næsten ikke eksisterende.
Når vi forholder os til døden, bliver nogle ting meget tydelige. Det sætter det levede liv i et andet lys. Døden kan hjælpe os til at huske, frisætte, opløse, trevle op eller hæfte løse ender.
Det er tiden, hvor du kan invitere Døden indenfor, bruge den som vejleder og hjælper til at give livet et eftersyn. Døden er visdommen, symbolet er kraniet og knoglerne, der usentimentalt minder dig om livskraften og livets forgængelighed. Når Døden er nærværende, kan vi bruge den som vejleder. Livet bliver da intenst og kompromisløst – der er der ingen plads til lunkenhed og du kan vælge at leve fuldt.
Måske oplever du gamle dramaer rejse sig og ‘byde op til dans’, måske opleves de endda meget virkelige og helt troværdige. Og måske er du endda lige ved at danse med i dramatrekantens forførende overbevisninger. Men netop fordi slørene er tynde, døden er nærværende og bindinger kan opløses – har du lige nu en unik mulighed for at gøre noget andet end at blive fanget i dramatrekantens uendelige labyrint. Du kan vælge at lade gamle handlemåder, selvbilleder, tankemønstre og vaner som før har haft stor magt, dø. Se på deres invitation til dans med mildhed – og træf andre og mere livgivende valg for dig selv.
Med ønsket om en kraftfuld og livgivende Allehelgen
Venlig, men aldrig tam
(Kalder Årshjulet og det cykliske på dig, er workshoppen “Med Årshjulet i Kællingens Rige” måske noget for dig. Se også “Med Døden som Vejleder”. Vil du dykke dybere ind i dramatrekanten er den et af temaerne i onlinegruppen her: Den kvindelige kraft og arv
