Om frygt og frygtløshed

14.3.24

For at kunne skrive, må jeg igen og igen tage min frygt i ed. Jeg må invitere frygten frem fra skyggerne og lade den komme til orde. Ikke kun fordi jeg lige nu skriver på en bog om frygt og om at leve med frygtløshed. men fordi frygten altid er intuitionens og kreativitetens følgesvend.

Det at udtrykke mig og sætte ord på mine oplevelser, overbevisninger og måde at opleve verden på, gør mig synlig. Og at være synlig – som mig – er forbundet med en følelse af Kraft og vær-mig-hed, men samtidig også med frygt. Hvis ordene skal flyde, må jeg derfor se skrivningen som en handling af Kraft og gå til emnet med frygtløshed.

Frygtløshed er ikke fraværet af frygt, men at kende min frygt og være fri til at træffe valg, fordi frygten ikke har magten.

Ofte har jeg tænkt at der er en ‘ny’ frygt på spil, at trægheden i ordene skyldes noget helt andet, noget nyt, som gør at jeg har tabt bogens fært en stund. Og når jeg så standser op, giver mig selv tid til at sanse bagom alle lagene og med frygtløshed spørger mig selv: “Hvis der nu var frygt på færde, hvad ville frygten da handle om”? opdager jeg, at det altid er variationer over forkert – forladt – fortabt.

Jeg opdager, at jeg er bange for at ‘folk’ synes at den måde jeg skriver om frygt på er for sær, måske endda at ‘nogle’ synes at jeg er vanvittig. At jeg er bange for at blive ‘sårdamen’, der kun kan skrive om frygt, skygger, overgreb og grundsår. At jeg er bange for at det er ‘forkert’ at skrive om frygt, at det er taberagtigt og skamfuldt at argumentere for, at vi som mennesker er langt mere frygtstyrede end vi har lyst til at erkende (inklusiv mig selv). Og resultatet af alle disse frygttråde er den samme tone: en frygt for udstødelse, fallit, fortabelse, hvis jeg bliver ved at fremture med at tale om frygt.

Hvorfor så overhovedet skrive om frygt tænker du måske? Det er jo et stærkt ubehageligt emne!

Nogle dage kan jeg ikke svare på det, men de dage hvor jeg KAN svare og det står helt klar, lyder svaret:

Man kan ikke gøre sig fri af noget man ikke anerkender eksistensen af.

Hvis man vil være sig selv tro og fri til at udleve sin Kraft, sin essens, og sine drømme, må man kende sin frygt.  

For kender man ikke sin frygt, er man styret af den – i større eller mindre grad. Man vil ofte være fristet til at underspille og indgå sære kompromiser. 

Frygt gør ufri.

Så mens jeg skriver om frygtens væsen, om ondskab, kærlighed og frygtløshed. må jeg hele tiden tage hånd om min egen frygt – ikke for at få den til at forsvinde, men bare have den inden for synsfeltet. kun sådan kan jeg skrive frit. Kun sådan kan jeg leve med frygtløshed og ild i hjertet.

(“At leve med frygtløshed” er titlen på bogen. Ane Gudrun har igen udvirket sin magi og skabt et smukt omslag til bogen. Den udkommer ultimo 2024.

Bogen handler om hverdagsfrygten – den næsten usynlige/umærkelige frygt, der kontrollerer og styrer mange af vores valg – tanker – følelser – overbevisninger i tilsyneladende ellers velfungerende liv. Min intention er derfor at skrive frygtens væsen frem på flere niveauer: både fysisk, åndeligt og psykisk, for når frygtens væsen bliver synligt, bliver det muligt at vælge at leve med frygtløshed.)

 

 

 

Læs også

NYHEDSBREV