April, fuldmåne og hamskifte

11.april 2025

Selv om nætterne stadig er kolde, kan vi ikke være i tvivl. Det er forår. Tidspunktet for hamskifte, genfødsel og en fornyet vækstcyklus. Dagslyset er tiltagende, fuglene synger og mange træer står med et tyndt grønt slør inden bladene folder sig helt ud.

Samtidig er månen er igen tiltagende og snart er det fuldmåne.

Fuldmånenætter indeholder deres helt egen magi – et åbent, kraftfuldt rum, hvor det utæmmede træder tydeligere frem. Kraften rejser sig fra rodnettet, og Himmel og Jord rører hinanden, mens fuldmånens lys kærtegner Jorden. Så poetisk kan fuldmånen opleves, men denne fuldmåne vil nok føles mere konfronterende og kradse lidt i de ømme steder.

Det hamskifte der er indbygget i forårets energi, medfører en stor følelse af sårbarhed – vinterens beskyttende ham er faldet og forårets skarpe sol skærer lidt i øjnene. Det er tid til påny at lære at navigere i den energi og livs situation, som blotlægges af forårs solen.

April fuldmånens klare lys forstærker den  proces. Det er langt fra en bekvem proces mens det står på, men det er livgivende. Det er nødvendigt, hvis ikke det nye liv som foråret kalder på, skal forkrøbles.

Der følger en særlig eufori med foråret efter vinterens tilbagetrækning, en særlig hunger efter lys og varme. Men foråret kræver også noget af os. Det kræver en tro på at livet fortsætter og viljestyrke til at omsætte den tro til handling. Derfor er der indbygget et kæmpe hamskifte i forårets energi, et hamskifte hvor vi ofte går fra en eksistens til en anden og som ofte er fysisk krævende. Måske er der dybe indsigter fra vinterens energi, der skal omsættes eller drømme som kalder på handling. Måske er der gamle vaner, strukturer, tankemønstre som må dø, for at nyt liv kan opstå. Og fremfor alt er det i foråret vi

Derfor følger der for mig at se, et stort kald på egenomsorg med foråret.

Tænker jeg i egenomsorg, tænker jeg i helhed. Hele mig. Også kroppen. Det kan for eksempel være egenomsorg at mærke hele kroppen, turde føle mine følelser, give mig selv kærlighed gennem mine hænder, have et ubetinget venskab med alt, hvad jeg møder i mig, at gå i terapi, bevæge mig, have alenetid, være kreativ, skabe en struktur i mit liv, som tillader mig at slutte venskab med min krop og med hele mig. Mulighederne er mange og valget er mit.

Samtidig er der tryk på verden. Meget af det der sker i verden, virker som et lokomotiv for frygten – det får alting til at bevæge sig i det indre og inviterer til at vi går dybere for at undersøge de strømninger af frygt det sætter i gang – og samtidig vælger kærligheden. Også der har egenomsorgen en funktion i at hjælpe til at holde ligevægten i en verden der gynger og et forår der kalder på liv, kraft og genfødsel.

Til dig

Det kan være, du har lært at forkæle dig selv, men ikke at drage egenomsorg. Selvforkælelsen handler om at gøre noget godt for dig selv. Men som oftest er det kortsigtede løsninger, vi kommer op med, når vi forkæler os selv. Det kan være at købe noget godt, spise noget lækkert, få massage, men det er kortsigtede løsninger, der ikke hjælper dig til at stå oprejst og tage dig af din krop og din utæmmede Kraft.

Så måske er det tid til at spørge dig selv, hvordan egenomsorg ser ud for dig?

Hvad har du brug for, for at kunne træde ind i forårets hamskifte og genfødsel? Hvad er det mest kærlige du kan gøre for dig selv og din krop?

Fuldmånens energi kalder på handling. Det er ikke nok at visualisere at du gør det – du må rejse dig fra sofaen. Handle og udleve – konkret tage dig af de steder i dig, der føles sårbare og lidt hudløse og som måske har svært ved at finde ud af hvad retning du skal tage i den buldrende forårsenergi.

Venlig, men aldrig tam 🔥

(Kalder kroppen på dig, kan du finde inspiration i min bog: “Kroppens Bog. En fortælling om ubetinget venskab”)