fbpx

Fuldmåne og åbning

Energien er intens lige nu – vi er i slipstrømmen på corona pandemien, hvor vi har været tvunget til at være i tilbagetrækning og den store, universelle pauseknap har været aktiveret. 

Ingen går uberørte gennem denne fase, den har skabt en stor mulighed for åbning, for at vores kraft kan rejse sig, og i hælene på kraften bliver skyggerne synlige. Pga nedlukningen har vi ikke kunne smide kraften på udadrettede gøremål, men har måtte blive og SE på det liv vi har skabt.

Det medfører et vældigt maskefald. En stor del af den konstruerede virkelighed bryder sammen. Den konstruerede virkelighed er de historier vi fortæller os selv – de små løgne og fortielser, vi har skabt fordi vi på et tidspunkt syntes de gjorde livet lettere. Men med det store energiskifte er maskerne, løgnene og fortielserne under afvikling. Det utæmmede og autentiske rejser sig samtidig bag facaden og kæmper for at bryde igennem og blive synligt.

Samtidig er det nu fuldmåne. Fuldmånens lys skinner langt ind i dig, kalder på kraften og viser dig aspekter som ellers er skjult eller du ikke har så stor lyst til at undersøge eller erkende fordi det kalder på forandring.

Set med Kællingens og urkraftens øjne, kommer vi under fuldmånens lys i kontakt med vores utæmmede kraft.

Dét, der er forbundet med sjælen, essensen og det autentiske jeg. Dét, der ligger bag maskerne, facaden og opdragelsen. Dét felt i os, der er forbundet med dyrekvinden og kællingen (visdomsaspektet) – hende, der véd og hende, der ser.

Er det utæmmede uvelkomment i hverdagen, måske endda fraspaltet, vil det med voldsom kraft rumstere i disse dage. Måske som forstyrret nattesøvn, kropslige spændinger eller livlige drømmesyn. Det kan også være det trækker spor i dine vågne timer som rastløs, raseri eller frustration.

Vil vi tage ejerskab over kraften, må vi også kende frygten for kraften. De to er uløseligt vævet sammen. Når kraften rejser sig, vil den sætte frygten i bevægelsen – hvis ikke samtidig, så bagefter. Måske som en form for ”tømmermænd” af frygt, efter man har udlevet kraften. Måske som en følelse af forkerthed eller en følelse af at have været ”for meget”.

Måske sætter det sig som en frygt for, at hvis vi rejser kraften og viser, hvem vi er i vores sande natur, bliver vi oplevet som forkerte, bliver udstødt og forladt.

Tiden lige nu er potent. Frugtbar kunne man endda sige,  for at skabe et mere retvisende og opdateret selvbillede. For at det kan ske, må vi turde SE og være selvansvarlige omkring det vi ser og de valg vi træffer – også selv om det sætter bølger af frygt i bevægelse i det indre.

 

Læs også