Vi er i vinterens mave – tæt på det mørkeste tidspunkt på året. Det er snart vintersolhverv. Årets længste nat og den korteste dag, inden dagslyset igen langsomt tiltager.
Væksten i naturen er gået under jorden. Det er langsomhedens årstid. Sommerens vækst lag er faldet, formuldes og skaber grobund for de næste sæsoners nye liv. VinterSolhvervet er et af årshjulets 8 fixpunkter. Det er SommerSolhvervets modpol. Hver fixpunkt bærer en særlig åbning, en særlig klang og ved VinterSolhverv er der en åbning til den dybeste del af vores kraft.
Sløret mellem verdner er tyndt, vi har muligheden for at inderliggøre de dybeste og mest intense dele af vores kraft. For at det kan ske, må vi også turde tage hånd om de mønstre, der rejser sig og står som en membran mellem hverdagslivet og kraften. De vaner og mønstre, som enten støtter os i at underspille eller udleve kraften.
Det er tid til at fordøje året der er gået og samtidig drømme nyt liv frem.
Men for at kunne drømme nyt liv frem, må vi turde mørket. Vi må turde læne os ind i vinterens mørke og slippe længslen efter forår og sommer. Man kunne sige, at det handler om at slippe kampen med den årstid der er, og i stedet undersøge hvilke gaver, den har med til os. Mørket giver os mulighed for at synke længere ind og dybere ned i os selv. Ned i rodfæstet og ind i vinterens mørke favn. Derfra bliver det muligt at drømme det nye liv frem. Ved at drømme, kan vi stimulere væksten af det nye liv, der langsomt skabes i mørket. Når vi tør drømme, sker det ikke fra et mentalt felt hvor vi forestiller os noget bestemt gennem visualiseringer eller vedholdende og stålsat stirrer på det du ønsker skal vokse.
Når man drømmer nyt liv frem, lader man en beslutning, en tanke eller et spørgsmål med energi. Man går med den, symbolsk som en sten i lommen man kærtegner og fylder med energi. Langsomt og vedholdende vender og drejer man det, ser den fra forskellige sider, mærker de forskellige lag. Det nye liv kommer indefra og får grokraft af måden man forvalter kraften på.
Til dig
Det er tiden til at strække sanserne ind i mørket, ind i dit rodnets dybeste lag og undersøge, hvor livskraften pulserer stærkt og roligt. Samtidig kan du vende sanserne mod det år som rinder ud og fundere over, hvad du tager med ud af året.
Hvordan har året føltes? Måske har der været faser domineret af bestemt følelser, bestemte strømninger. Har året været krævende? Lystfyldt? Har du en oplevelse af at være kommet tættere på eller længere fra dig selv og det liv, der gør dig godt?
Måske kan du stå oprejst og sige: “JA! Det har været det fedeste år, jeg har været mig selv tro og virkelig fået rykket på noget i det indre og samtidig skabt ringe af liv i mine omgivelser”. Du ved præcist hvordan du skal fortsætte med at drømme nyt liv frem for det kommende år. Men det kan også være, det ikke har været tilfældet, fordi der er sket ting i livet som har krævet al din kraft og opmærksomhed.
Det kan være sorgfyldt at se tilbage på året opdage, at året bare er gået. At der heller ikke dette år for alvor blev plads til dig, dine ønsker og drømme. At det har været fyldt med kompromiser, magtesløshed og ventetid.. At du har måtte nøjes, tåle og vente på bedre tider. Mere tid.. Uanset hvordan dit år har været og hvorfor, omfat da dig selv med mildhed og spørg dig selv:
Hvad er det mest kærlige du kan gøre for dig selv?
Brug vinterens nøgenhed til med mildhed at se på dig selv, dine valg og hvilket liv du ønsker at drømme frem de kommende år.
Venlig, men aldrig tam.
Lyt, lyt til din sjæls hvisken.
Hør dens kald.
