At høste sine indsigter

1.9.2025

Sommeren er i opløsning. Dagene bliver kortere, duggen ligger længere og  naturen skifter langsomt farve. De sidste ugers tørre vejr bleger farverne i naturen. Kalenderen siger efteråret begynder i dag.

Høsten er næsten færdig og det er tid til at sammenfatte erfaringer og indsigter og samle tråde op. Nye muligheder  og indsigter titter frem sammen med høsten – ofte som følge af, at noget længe har simret og nu er modnet og klar til høst.

Sensommerens bløde lys giver en unik mulighed for at sortere i de vækster, der er i din indre have. Nøgternt kigge på, hvilke du skal tage frø af og bringe med dig videre i den næste vækstsæson, og hvilke der er udtjente og lades tilbage. Måske får du øje på  et mønster i dig som du ikke ønsker at tage med ind i den næste vækstsæson eller noget andet i dig, der i den grad skal have mere plads.

Humøret under den sidste del af høstens energi, svinger ofte mellem euforisk glæde over indsigter vi kan høste og sorg over dét der ikke fik det liv vi ønskede.

Ofte forbinder vi det sidste af høsten med arbejdssomhed, måske endda med et opskruet tempo og følelsen af, at der er meget der skal nåes inden vejret skifter. Men for at kunne samle de ofte spindelvævstynde tråde af indsigter op, er det væsentligt også at have pauser. Tid til bare at glo, måske stirre ud i luften og tillade alt at lande.

Skriver du dagbog, drømmebog eller mediterer er det et godt tidspunkt at bladre lidt tilbage. Læse hvad du har skrevet og tage dine indsigter alvorligt. Måske er der indsigter der skal handles på, selv om du ikke helt ved hvordan. Måske er der skuffelser og brudte drømme som skal anerkendes og bevidnes med medfølelse.

Måske vil du opdage at du har haft væsentlige indsigter og endda skrevet dem i dine noter og alligevel har du glemt dem eller ikke tillagt dem værdi. Gå da på opdagelse, spørg dig selv hvorfor indsigterne har været for ubekvemme til at du har tillagt dem værdi.

Det er en måde at tage dig selv alvorligt på – ikke atter glemme indsigterne, men turde fokusere på, om der skal høstes og handles på nogle af dem, når timingen er rigtig.

Det begyndende efterår er også tidspunktet for at drømme nyt liv frem. Hvordan skal næste vækstsæson opleves? Oftes taler vi om ydre, fysiske mål, men der er også et indre lag. En mulighed for at fordybe dig i hvordan du drømmer om at livet skal opleves og sanses.

(Mærker du noget markant er forandret i dig og trænger du til et rum at fordybe dig i, er der  endnu ledige pladser i den gruppe som starter til december. Temaet er den kællingens urkvindelige kraft og rejsen gennem Årshjulet.

Du kan se mere her: Med Årshjulet gennem Kællingens Rige.

 

 

Læs også

NYHEDSBREV