Årshjulet drejer. Det er den mørkeste tid på året. Det er vintersolhverv. Årets længste nat og den korteste dag, inden dagslyset igen tiltager.
Væksten i naturen er gået under Jorden. Det er langsomhedens årstid. Gamle vækstlag fra sommeren giver slip. Bladene daler mod Jorden og giver næring til nyt liv. Imens kan du læne dig ind i vinterens favn og tillade dig selv at sanse, at mørket er svangert med spirende liv, der bryder frem, når tid er.
Oftest fokuserer vi på lysets genkomst ved vintersolhverv. Vi markerer og glædes over, at det nu er årets længste nat og den korteste dag, inden dagslyset igen tiltager.
Men der findes også en anden vej, et fokus på at rejse ind og ned i mørket i det døgn, hvor det fylder flest timer. Følger vi rodnettet ned i mørket, kan vintersolhvervet og vintermørket være en port til at forbinde dig endnu dybere med din iboende kraft.
Ved at forbinde dig til din indre verden og din kraft, opstår indsigter indefra. Oftest taler den verden til dig i drømmenes og fortællingernes sprog. Ved at gå dybere ind i din indre verden får du adgang til et andet lag af symbolikken. Det er ikke en viden, du kan tiltvinge dig eller forcere. Det er en viden, som langsomt åbner sig, når du inviterer den og er indstillet på at modtage og erfare.
Vintermørket er kællingens og magikerens tid – det er tiden for at fordybe dig i din kraft, uanset om du er kvinde eller mand.
Det kan give en dyb indre ro – en form for afspænding helt inde ved rygsøjlen – at erkende, at du i dit væsen er forbundet til urkraften og igen og igen væve en forbindelse til det felt, ved bare at følge årstidernes skiften og slippe kampen.
Sans i dig selv, hvordan du er påvirket af vinteren. Hvad mærker du? Påvirkes din søvn? Dine drømme? dit energiniveau? Strømmer ideerne friere under nogle månefaser eller årstider end andre?
Du kan tage et skridt ad gangen. Det er en langsom vej, men den vej ændrer fundamentalt din holdning til Livet.
Et skridt ad gangen slipper du kampen, hvor du prøver at gradbøje Livet og årstiderne efter din vilje og i stedet hengiver du dig til din indre visdom og livets foranderlighed.
Et skridt ad gangen hengiver du dig. Igen og igen. Hengivelsen skaber små øer af indre stilhed, hvor du et skridt ad gangen (gen)forbinder dig med Sjælen. Du lytter, opdyrker et ubetinget venskab med dig selv og et nøk ad gangen læner du dig ind i Skabelsen og lader Livet opstå indefra.
Vintermørket vil invitere dig indad og nedad, og samtidig buldrer livskraften dybt under mulden – både i dig og i verden.
Tager du ikke ansvaret for din kraft, men i stedet klemmer den af og prøver at gøre dig mindre, end du er, forsvinder energien ikke. Kraftens natur er at trække sig indad og vende sig mod dig selv for at gøre opmærksom på skævheden. Som vand dæmmes den op og forsøger at slippe igennem og få frit løb, så den kan skabe Liv i dig og omkring dig. Vintersolhvervet vil forstærke denne proces – fordi kraften vokser i dybet.
Hvordan du tager imod vintermørket og kraften er dit valg.
Mørket er svangert med spirende liv, der bryder frem, når tid er.
(Jeg skriver mere om rodnettet, den kvindelige urkraft og kællingen i “Kællingens Bog”. Den kan du se her)
