Det er et magisk billede, som fortæller os om vores indre, kreative skaber kraft. At turde bevæge os ud af vores vante gænge og give slip. Skabe nyt liv. Alt sammen gennem at lytte til sjælens hvisken.For et år siden pakkede jeg alle mine ting og afleverede nøglen til det sted, jeg havde boet i mere end 7 år. Et sted, som havde været et trygt væksthus efter en barsk skilsmisse.
Jeg flyttede helt bogstaveligt hele mit liv til et nyt sted, alene baseret på min sjæls hvisken, og de sansninger jeg havde af, at det nye liv måtte opdyrkes andetsteds. Skulle mit liv udvide sig, måtte jeg flytte og følge sjælens kald.
Det var et godt liv jeg havde i det trygge væksthus, jeg havde rejst mig igen og trivedes i mit arbejdsliv – og jeg var nærmest lykkelig i mit arbejde med klienter, hold og grupper – men det var ikke længere nok. Min sjæl længtes efter et fuldt liv, et liv hvor jeg ikke nøjedes med at trives i mit arbejdsliv og mit virke, men også havde et godt og fuldt liv resten af døgnet.
Meget få mennesker delte min sjæls længsel efter at flytte – de fleste synes det var halsløs gerning at flytte ikke alene min gode forretning – men allermest min 11 årige datter til en anden del af landet og ’efterlade’ mine voksne, men stadig unge børn i Århus. Når jeg delte mine planer med mennesker, blev jeg igen og igen mødt med sætninger som: ” Du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får”. Og det slog netop hovedet på sømmen: jeg vidste hvad jeg havde og det var ikke nok. Der måtte være mere liv. Jeg var klar til mere liv.
Jeg tog springet – ud i dét der for nogen lignede intetheden og måske vanviddet – for mig var tråden tydelig. Jeg fulgte min sjæls hvisken, jeg fulgte sansningerne og tillagde dem værdi.
Sjælens kald
Ofte tror vi at sjælen henvender sig med store armbevægelser, pauker, trommer og skelsættende begivenheder – min erfaring er, at det ofte sker næsten umærkeligt.
Sjælens kald er subtilt – den taler sjældent med store armbevægelser, men oftere i sansninger, billeder og drømme. Ofte er sjælens hvisken så finstoflig og subtil, at vi vifter den væk som en flue og tænker ’pjat’ – eller ’det er ikke noget’.
Ligesom edderkoppens spind, er sjælens tråd fin, men også stærk og elastisk. Vi kan feje den ned, gang på gang og alligevel genopstår den. Vi skal bare turde lytte og tillægge den værdi.
Det har været benhårdt at starte forfra – tag ikke fejl af det. At bygge et liv, en forretning, bolig og socialt liv op fra bunden har krævet kræfter. Det har kostet vågne nætter, hvor tvivlen har gnavet og kontoen været tom.
Jeg har måtte danse med tvivlen og frygten for at have valgt forkert og måske lavet mit livs fejltagelse. Frygten for at have afsporet en velfungerende forretning, bare for at følge en fært i vinden. Noget der måske var et fata morgana. Hvad nu hvis jeg havde kastet både mig og mine børn ud i en økonomisk deroute? Et frit fald, som aldrig endte?
Igen og igen måtte jeg beslutte mig til, om jeg stadig ville lytte til sjælens hvisken og følge dens fært, selv om det på det fysiske plan så skørt ud.
Hver dag mødte jeg op. Uanset om tvivlen fyldte eller ej. Hver dag gjorde jeg det, jeg oplevede der skulle til, for at skabe det liv jeg længtes efter. Vedholdende, skridt for skridt – også de dage, hvor det virkede omsonst, handlede jeg loyalt over for min sjæls hvisken.
Et fuldt år er nu gået og jeg er landet. Det er nu tydeligt – både i mit indre og mit fysiske liv- at min sjæls hvisken viste vej til et rigere liv, end det jeg forlod. Et liv der er meget større og stærkere vibrerende, end det jeg havde fantasi til at forestille mig, inden jeg klatrede højt op, tog springet og lod min sjæls tråd bære mig mod et nyt liv.
Lyt. Lyt til din sjæls hvisken. Hør dens kald. Måske hvisker den om flyvende sommer og om nyt liv.
(Uddrag fra min bog om overgangsalderen ‘Bag den røde dør – at blive sin kraft’)
