I dag starter min ferie.
Jeg har ingen planer om specielle aktiviteter, kun en dyb længsel efter at være alene – fordybet i det utæmmedes rige i mig, midt i mit hjem og dét der ellers er rammen for min hverdag. Jeg længes ikke efter fremmede himmelstrøg, men alene efter at forbinde mig endnu dybere ind i min egen urkraft og forbindelsen til Skabelsen. Jeg bruger de redskaber jeg har erfaret virker for mig: kreativitet, natur, søvn, sanseoplevelser, bevægelse og frem for alt ubundet tid alene. Jeg tuller rundt, nyder og gør de ting, jeg holder af. Ikke for at få tiden til at gå, men nærmere for at blive langsom, dvælende, fuldt nærværende.
Jeg leger med min påklædning og mit udtryk, ikke for at behage andre, men alene for at fejre mig. Jeg hører musik der rører mig, og bruger musikken til at invitere det utæmmede i mig til at træde tydeligere frem og slå endnu dybere rødder i mit hverdagsliv.
At have ubundet tid betyder frihed. Tid til langsomhed. Tid til at fundere. Tid til at læse og strikke. Gå ture på de tidspunkter jeg har lyst til. Spise og sove, når kroppen har behov for det. Tid til bare at være og lave ingenting. Ubundet tid er dage uden planer, dage som er helt åbne, hvor langsomheden og det utæmmede kan udfolde sig i Stilheden.
Jeg læner mig ind i det utæmmede i mig, påkalder kællingens energi og giver dyrekvinden i mig næring. Det er fra det felt vitaliteten og livskraften flyder og giver både mig og mit liv, liv.
Igen og igen har jeg villigheden til at se på mit liv. At se forbinder mig med dyrekvinden i mig. Den del af mig, som har adgang til det utæmmede og instinktive. Det handler ikke om teknik, men om nærvær, tilstedeværelse og tillid til egne sansninger og erfaringer.
Når jeg har villigheden til at se, ser jeg med hele mit væsen. Ikke alene med mine fysiske øjne, men også med mine følelser, min mave, mine usynlige knurhår og min hud. Hele mit væsens opmærksomhed er rettet mod det, jeg ser.
At se uden at se er en sanseoplevelse. Et felt hvor jeg strækker alle mine sanser ind omkring det, jeg ønsker at søge indsigt i og tillader kraften i mig at rejse sig.
At turde se handler ikke kun om at se på verden omkring mig, men også på verden i mig. At turde se mine egne valg og min egen praksis.
Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Hvor står jeg i vejen for mig selv? I ferien slipper jeg det utæmmede løs, ryster støvet af mig og rejser mig fuldt. Alene for min egen skyld.
Fra det felt korrigerer jeg mine valg og bygger bro mellem mit indre og mit ydre liv.
..
Jeg træffes igen onsdag den 15.7, imens kan du bestille tid via bookingsystemet eller stadig skrive til mig. Jeg svarer når det passer ind.
