Beskrivelse
’Fortællinger fra Skyggelandet’ er opstået i daggryet og i skumringen, hvor slørene mellem verdner er gennemskinnelige. Dér, hvor jeg er en rejsende mellem drøm og mange virkeligheder – nat og dag, lys og mørke – livet og døden. Fortællingerne strømmer fra det lag, hvor jeg enten skaber liv, eller lader livet forsvinde som sand mellem fingrene.
Nogle ord kommer bumlende. Bastante og fyldt med våd muld, mørke og blod, andre sejlende på spidsen af en fugls vinge fyldt med duften af hav, andre igen opstår som en tankerække, jeg kan følge. Lysende fodspor, der kalder mig længere ind og dybere ned i mig selv. Nogle fortællinger bærer ekkoet af oplevelser fra mit eget liv, andre titter frem lidt efter lidt som en spindelvævstynd tråd, en ide fra et gammelt eventyr eller efter en samtale.
Fælles for dem alle er, at jeg må læne mig ind i mig selv og mærke trådene til ordene. Når jeg har sanset trådene, har jeg gerne villet have, at en af dem var mest ’rigtig’ eller mest ’sand’, men gang på gang har jeg måtte erkende, at det alene er mit valg, mit ansvar. Jeg må turde vælge hvilken tråd, jeg vil tillægge værdi og spinde videre på og forlige mig med at det har betydet, at andre tråde imens er opløst. Nogle gange har processen været langsom. Tvivlen har danset. Igen og igen har jeg måtte kærtegne tråden mellem fingrene og vælge hvilken klang jeg vil skabe med den – ord og for ord. Andre gange har det været ubesværet når ideen til en fortælling er opstået og jeg i én glidende bevægelse har kunnet spinde den færdig fra ende til anden.
Ord har kraft og sammensat til fortællinger, kan de bruges til at betvinge eller undertvinge, tæmme og opdrage, og er historisk blevet brugt til at skaffe sig magt over andre. Men fortællinger kan også frisætte ved at tale ind i det utæmmede i os og minde os om hvem vi er – om vores iboende visdom og kraft. De kan hjælpe os til at hele det i os som er skadet, smelte den indre is og forsnævringer væk og atter få sjælebålet til at flamme.
’Fortællinger fra Skyggelandet’ er opstået ud af det kvindelige univers med et ønske om at spejle den virkelighed, der ligger i den kvindelige arv. Nogle af fortællingerne i bogen her handler om at være fanget i sit eget selvbillede eller omverdenens forventninger, andre handler om at vokse sig fri og rejse sig. Alle fortællingerne kan fungere som et spejl og derfor kan de skubbe, provokere, inspirere og tænde håb. Og det er netop fortællerens opgave: at skildre virkeligheden og kalde os hjem fra vildfarelser og illusioner. Ikke kun ved at stryge med hårene, men at tale ind i urfeltet i mennesket og kaste lys ind i skyggerne, så vi opdager, at vi har mulighed for at vælge.
Skyggelandet er et ingenmandsland mellem liv og ikke-liv, drøm og virkelighed, lys og mørke, dag og nat. Det er både et fysisk sted og et sted i det indre univers, hvor slørene er tynde og alle tider eksisterer på en gang. I Skyggelandet mødes verdener og alt står åbent, derfor kan stor magi og store forvandlinger finde sted, hvis man da ikke farer vild. Mange mennesker kender instinktivt det sted i sig, har måske endda færdedes der og længes efter at bygge bro fra indsigterne i Skyggelandet til livet.
Det er mit håb, at fortællingerne i bogen her, vil gøre det fortællinger kan: nemlig mane os hjem og kalde på trøst, indsigt, håb, tro, kærlighed og kraft.
(Du kan læse uddrag af bogen her og her)
Ønskes bogen signeret med en personlig hilsen, skrives det under ‘bemærkninger’ ved udcheckning.




