Om sortmåne og at give slip på at underspille

I morges plukkede jeg en kæmpe buket bonderoser. Fattigmandsroser. Lige nu er de fuldstændigt overdådige. De fik mig til at tænke på, at uanset hvad vi kalder den blomst – bonderose, fattigmandsrose, pæon, så tilpasser den sig ikke. Den underspiller ikke, men giver alt hvad den har i sig uden hensyn til andres bedømmelse af […]
At være Vølve

Ofte bliver jeg spurgt om min vej som Vølve og om jeg tager elever. Det gør jeg ikke. Måske kommer jeg til at have en elev engang. Måske ikke. Det er mit valg. At have elever er det sidste en Vølve gør i livet – når alt er fuldbragt, Vølven selv har lavet transformationen gennem […]