November er fyldt af væde. Gamle vækstlag fra sommeren giver slip. Den seneste tids blæst har rusket i alting. Bladene er dalet til jorden og giver nyt liv og blæsten har iltet de indre vande og tilstande. Væksten i naturen er gået under jorden, hjulet af den begyndende nattefrost og sne. Dag for dag bliver det mørkere og dagene kortere, vi er på vej ind i vinterens mave. Mørket er blødt og omslutter os. Det er overgangen til vinteren, langsomhedens og kællingens årstid.
Vi er snart ved afslutningen på året . November er eftertænksomhedens måned inden julelysene buldrer afsted. Instinktivt åbnes for et tilbageblik på året, der næsten er gået.
I november mørket, aftager dagslyset dag for dag frem mod vintersolhverv d. 21/12. Måneden er fyldt med væde, mørke og nedfaldne blade. Døden er nærværende – på Årshjulet er vi mellem Allehelgen og Vintersolhverv, hvor dagene er kortest og mørket fylder mest. Man kunne også sige, at det er måneden hvor jordforbundetheden og rodnettet tydeliggøres og vi får spejlet vores indre praksis.
De næste måneder er vi tættest på rodnettet og kraften i mørket og jo mere kraft vi kommer i forbindelse med både i os selv og i naturen, jo mere synlige bliver de steder i os, hvor vi er sårede. Vi kan ikke adskille kraft og sår. Alt er Et.
Derfor kan november mørket være barskt. Nogle beskriver det som at blive levende begravet i mørke, væde og duften af henfaldende blade – måske nærmest inden i sig selv. Vi kan enten kæmpe imod og længes efter sommeren, eller læne os ind mørket og lytte til rodnettets hvisken.
Og fordi det snart er sortmåne, forstærkes kaldet fra rodnettet.
Sortmåne
Månen er aftagende, det er snart sortmåne og nattemørket er totalt. Når det er fuldmåne, er vi lidt mere udadrettede, selv om vi er på vej ind i vinterens mave, men da månen nu er aftagende, har vi muligheden for at søge endnu længere ind og dybere ned i rodnettet. Man kunne sige, at der er dobbelt op på kraften i rodnettet.
Sortmånen minder os om tilbagetrækning og refleksion. Den kalder på langsomhed, på at sætte hastigheden ned og holde pauser. Kraften bliver stærk, samler sig i mørket, inviterer os dybere i os selv.
Når Månen er ’sort’ og ikke synlig fra jorden, er den magiske kraft stærk. Langsomheden er fremherskende, og den utæmmede kraft er stor. Den utæmmede kraft puffer til os, opfordrer os til at turde se og forholde os til virkeligheden.
Sortmånen er den utæmmede krafts tid. Sortmånen er Kællingens, den mandlige magikers, heksens og Vølvens enemærker. Magien og kraften er stærk. Utæmmet bølger den i dybet af os og hvisker om at vokse sig fri. Sortmånen minder os om at gå til Kilden i os selv og forbinde os med blodet, mørket, Heksen og Gudinden.
Sortmånen åbner porten til det urkraften og påkalder kompromisløst kraften fra dybet. Den kraft, som er nedarvet gennem æten. Den visdoms kraft, som viise kvinder og mænd i æoner af år har trukket på, for at overleve og skabe liv omkring sig. Den kraft, som kvinder og mænd har trukket på, for mod alle ods at skabe magi og videregive den visdom, der uhæmmet flyder i det utæmmede.
Langsomheden er fremherskende i denne tid med mørke og sortmåne – i hvert fald når vi tør følge de impulser, der strømmer fra mørket dybt i os. Ordene er langsommere. Der er længere imellem dem. Vores måde at bevæge os på er lidt langsommere, måske endda lidt tungere. Behovet for søvn og tilbagetrækning er større, og Kællingens hvisken er lettere at høre. Du kan invitere november mørket til at hjælpe til til bedre at kunne høre din indre kællings hvisken. Du kan bruge mørket til at finde mod til at blive din egen 1. prioritet. Ikke for at flygte fra det svære i dig, men derimod møde det med omsorg, mildhed og venskab.
November mørket er tiden for indre relationsarbejde, det er tiden for at møde alle dele af dig selv med loyalitet, venskab og interesse. Det er tiden for kompromisløst at mærke, hvad dit liv dagligt skal indeholde, hvis du skal nære dit indre rodnet.
Måske er det stunder af stilhed, at tage en kreativ ide alvorligt, sove mere, le mere eller få læst de bøger, som længe har kaldt.
Kun du kender dine egne svar.
“Venlig, men aldrig tam”
(Hvis du mærker et kald efter at søge dybere ind i det cykliske liv og undersøger hvilke kræfter det rummer, er der endnu et par ledige pladser på årskurset: “Med Årshjulet gennem Kællingens Rige“)
