At være livstræ

Længe har jeg været optaget af mennesker og træer. Vi kan spejle os i træerne og huske noget væsentligt om os selv. At vi også har mulighed for at være livstræ.

Forestil dig et træ, som da det var ungt, er plantet tæt på et smedejernsgitter. Efterhånden som træet har vokset sig større, er det kommet tættere og tættere på gitteret og langsom er det vokset ind gennem gitteret. Gitteret ses glimtvist i barken og stikker måske ud på hver side af træet. At vokse op så tæt på en begrænsing, har helt sikkert præget træet – det har formet dets vækst – men der er stadig masser af livskraft i træet – uanset at gitteret også er der. Måske får vi lyst til at fjerne gitteret – nærmest skære det løs fra træet. Befri træet for den smerte, vi spejler i at være vokset sammen med gitteret.

Tag da et skridt tilbage – se træet i al dets vælde. Stadig vokser det. Måske har vækstbetingelserne endda været magre og alligevel er der kraft på færde. Årstid for årstid, nok er gitteret indlejret, men stadig er der liv. Masser af liv. Dyb, pulserende kraft. Ikke kun i træet, men også omkring det. Måske vokser der svampe på jorden omkring det eller anemoner om foråret. Selv om gitteret er der, er der stadig en stærk stamme man kan læne sig op ad, finde ro og kraft, før man igen bevæger sig ud i livet. Træet er et livstræ. Det skaber ringe af liv omkring sig – noget liv er synligt for det blotte øje – andet er ikke umiddelbart synligt.

Når jeg taler om at være livtræ, taler jeg ikke om at være perfekt. Urokkelig. Upåvirkelig. Men om at læne sig ind i visheden om, at uanset hvad der har formet væksten – hvilke sår og oplevelser der har præget os (eller træet), er der også en enorm kraft til stede. Det er livets storme der har rusket i dig, måske knækket et par grene, men også skabt et stærkt rodnet.

At være livstræ er en måde at være til stede i verden på, som er rummelig, seende, viis. Du står i dig selv med blødhed, åbenhed og kærlighed, men også en uendelig styrke og afgrænsing, for du har valgt at tro på livet og kærligheden som en bærende impuls. Uanset hvilke smedejernsgitre og andre begrænsinger, som har præget dit liv.

Når du er DIG og tillader dig selv at være HELE dig, udfolde hele dig, tillader dig selv at blomstre, da vibrerer Skabelsen og Livet. Du bliver livstræ og skaber liv i dig og omkring dig.

At være livstræ er, at tage din kraft til dig, og skabe vækst i dit indre univers og omkring dig – uanset hvad du har med dig eller hvad du har oplevet. Du er ikke livstræ på trods af dit liv – men i kraft af.

Livstræ eller livstræt. Valget er dit.