Videre til indhold
Det er efterårsjævndøgn. Det er en tid med stor magi. Lys og mørke balancerer for en stund – nat og dag er lige lange, før vi vender indad og nedad i mørket.De næste måneder aftager dagslyset, dagene bliver kortere frem til Vintersolhverv, hvor lyset atter tiltager.
Når årshjulet drejer, er sløret mellem verdener gennemskinneligt – der er en åbning eller en port for at skabe forvandling, og foretage bevidste og dermed rituelle valg.
Vejrskiftene den sidste tid har været voldsomme – varme afløst af hagl, torden, regn og blæst. Det kan føles som at være i en trykkoger lige nu. Ikke kun i det ydre, fysiske liv, men så sandelig også i det indre. Samtidig er vi på bagkanten af en sol- og måneformørkelse og i ildhestens år, der insisterer på at handle på det sete og gøre det med kompromisløshed og frygtløshed.
Efterårsjævndøgnet åbner for at alt balancerer en kort tid – det giver os mulighed for med månens tiltagende lys at gå dybere i kraften, og se den virkelighed der er, mens kraften trækker sig under jorden – i naturen og i det indre.
Endnu er vejret lunt, september lyset er blødt og det giver sammen med fuldmånen og energien fra efterårsjævndøgnet en mulighed for at komme særligt dybt i sig selv. Energien kan opleves ‘blød’ eller ‘mild’, men det skal man ikke tage fejl af. Den går stadig dybt, nærmest ned i rodnettet eller grundfjeldet i os. Den bløde energi inviterer til at vi favner de dybeste steder i os selv, hvor kraft og sår er vævet sammen.
