11. februar 2025
Månen er igen tiltagende, snart er det fuldmåne. Vinterens sidste fuldmåne, i hvert fald hvis vi kigger på kalenderen, hvor februar er den sidste vintermåned.
Fuldmånen hjælper os til at se på verden og os selv med andre øjne. Mønstre bliver tydeligere og træder frem på en anden måde. Følelserne rumsterer og synes forstærkede. Udsvingene i følelserne er større – lykkefølelsen stærkere, og sorg synes dybere. Månelyset får alt til at se anderledes ud. Velkendte landskaber og bygninger ændrer udseende og karakter.
Det samme sker i dit indre. Magien vibrerer i månelyset og synliggør nye muligheder for at hele dine sår og få større adgang til din kraft.
Sløret mellem verdener er tyndt lige nu – gennemskinneligt. Dels på grund af den tiltagende måne, men også fordi nogle af lagene imellem verdener forskydes i forhold til hinanden.
Hvorfor det sker, ved jeg ikke så meget om. Nogle vil sige at det ligger i ‘Slangens År’, andre i klimaforandringerne eller i det politiske verdensklima. Og måske er det en blanding? Jeg sanser og iagttager bare at det sker – og undersøger hvilke bølger og muligheder det igangsætter.
Forskydelserne i bevidsthedslagene mellem verdener og dimensioner tillader gamle bindinger at frigives. Energi der har været bundet, frigives nu. Det oplever jeg blandt andet sker omkring den kvindelige urkraft. Den rejser sig igen, efter at have været gået under jorden i tusinder af år. Det skaber rystelser – i vores indre og samtidig i det kollektive felt. Fuldmånen kalder alt til overfladen. Det er ikke kun noget der sker lige nu, men er en proces der har været i gang længe, men som nu accelerer.
Mange lag åbnes og energi frigives – gamle strukturer og bindinger går til grunde. Felter af kaos opstår – uberegnelige og svære at navigere i – i hvert fald hvis du forsøger at gøre det via logikken. På overfladen ligner det vanvid – og udsvingene i følelserne vil være dramatiske. Intense spring mellem lykke og frustration, frygt og håb.
Set fra et plan, går alt velkendt til grunde. Set fra et andet plan opstår nyt liv – en ny form for bevidsthed kan manifesteres – i dig og i verden.
Lige nu oplever jeg det foregår i dybet af os – nærmest under jorden så at sige. Det nye liv har endnu ikke skabt så mange synlige vækster ’over jorden’, men det buldrer i det indre rodnet. Kraften samler sig. Urkraften inviterer os dybere i os selv, indad og nedad, hvor vi fra rodnettet kan genopstå og skabe nyt liv med forårets komme. Vi må kigge på vores værdier, vores overbevisninger og anerkende, at de valg vi træffer, har konsekvenser.
Rodnettet og jordforbundetheden giver næring til vores skelneevne. Skelneevnen og evnen til at sanse, hjælper os i det skifte der sker lige nu – sprækkerne der opstår mellem verdener, hvor vi må sanse hvad der giver liv og hvad der tager liv. Skelneevnen hjælper os til at skelne skidt fra kanel, så at sige.
Når fuldmånen lyser er slørene mellem verdener så tynde og gennemskinnelige, at der opstår sprækker. Set fra et plan kunne man sige, at der står en masse kattelemme åbne til både nutid, fortid og fremtid.
Østenvind
Samtidig med den tiltagende måne, blæser en insisterende vind fra Øst.
Alle verdensretninger har en kvalitet, som påvirker tonen i det der ellers er i bevægelse.
Øst er det ubegrænsede, det Uendelige Univers, der afspejler sig på jorden. ’Som i Himlen, således også på jorden’. Øst er den ældgamle viden, der kender til at skabe det store i det små og omvendt. Øst handler om at tage ansvar for og vedkende sig sin skaberevne igennem handlinger og tanker. At gå uden om begrænsninger og stive former og skabe frit og ubegrænset. Øst er forbundet med at tage imod og følge den flod, der bragte impulsen, i stedet for at stritte imod og lægge impulsen i rammer og rør, som mennesker har så stor en hang til.
Øst lærer dig at hæve dig som ørnen over verden – at turde se og iagttage. Se mønstre, energistrukturer og den matrix af energi, der gennemtrænger og forbinder alt Liv. Du tager indsigterne med tilbage til Nord, med dybt ind i mørket og stilheden, for at fundere og grunde over, hvad du så og oplevede. Når de to retninger frit og utæmmet virker sammen, kan handlinger opstå med Syds energi. (Ordene om retningen Øst er fra ‘Kroppens Bog.En fortælling om ubetinget venskab).
Kattelemme og gammelt liv
Gammelt følelsesmæssigt stof kan være aktiveret og vise sig i glimt, gennem ’kattelemmene’. Måske ikke som konkrete billeder, men mere som strømninger.
Du kan enten bolte kattelemmene til og fjerne dig fra dit kraftfelt, eller du kan tillade dunsterne fra såvel dette liv, som de gamle liv at frigøres.
Nærmest læne dig ind i dem – byde dem velkommen- også uden at vide hvad de konkret handler om. Du kan invitere fuldmånens lys til at skinne langt ind i det der lige nu åbner sig. Du behøver ikke altid kende den konkrete historie, der er i aktivitet, nærmere sanse ’de skarpe kanter’ fra det og næsten læne dig ind i smerten. Lyttende og sansende, når en intens bølge af følelser rejser sig. Måske berøres du af bestemte fortællinger, ting du hører eller læser vækker måske kraftige følelser – som en glemt erindring. Brug din skelneevne til at sanse og undersøge, hvad der beriger dig og hvad der binder.
I fuldmånens lys rejser kraften sig fra de allerdybeste steder i os. Hvis der er meget uafklaret materiale eller utilsete sår, vil de sættes i bevægelse samtidig. Den kraftige blæst vil hvirvle det fastlåste op og ilte de indre vande og sammen med månen puste til intensiteten.
Det kan føles som et sammenbrud eller et gennembrud – alt afhængig af synsvinklen og villigheden til at tage dig af det som er. Ikke alene i form af den indsigt der opstår under fuldmånens lys, men også om du er villig til at omsætte i handling.
“Nu da du har set, hvad vil du da gøre?” Kunne være tonen de næste døgn, der bliver tydelige i februarmånens lys og den stærke østenvind..
(Er du interesseret i at læse mere om den urkvindelige kraft, årstiderne og månen er det temaet i Med Årshjulet i Kællingens Rige, og du kan læse mere i “Kællingens Bog” ).
