Rygsøjlens Visdom

​Workshoppen er for dig, der længes efter at rette ryggen og rejse dig op i din kraft

​”Skal vi have den utæmmede energi til at flyde frit ud i vores fysiske liv, må vi kunne stå oprejst i os selv med værdighed.”

Når vi rejser os op langs rygsøjlen og lader ilden flamme i bækkenet, kommer vi i kontakt med rygsøjlens iboende visdom. Fra det felt sanser vi, at Kraften ikke ligger uden for os, som noget vi skal erobre, besejre eller hente. Kraften ligger i os. Vævet dybt ind i vores væsen, vores celler, vores hukommelse og Sjæl.

Skal vi have den utæmmede urkraft energi til at flyde frit ud i vores fysiske Liv, må vi kunne stå oprejst i os selv med værdighed. Vi må inddrage rygsøjlen og lade ilden forplante sig til resten af kroppen.

Rygsøjlen fungerer som en bevægelig, stærk og fleksibel kanal gennem kroppen. Fra bækkenet rejser urkraften sig op langs rygsøjlen og vitaliserer hele kroppen, nervesystemet, musklerne og energisystemet. Den tænder den indre Kraft og giver næring til Sjælen, drømmene og Livet.

​Kryber vi sammen, gør os mindre og falder sammen i ryggen og i kroppen, står vi ikke frit mellem himmel og jord.
Vi tillader ikke os selv at komme fuldt tilstede, med alt hvad vi er – hele vores væsen og vores livsdrøm.

​Vi skal bare turde nærme os den – sætte os ved den indre kilde og lytte. Vi kan hengive os og tillade kilden at flyde igennem os. Vi kan læne os op ad den indre rygsøjle og rejse os op i al vores kraft og værdighed.

​Ikke for at være mere end – eller gøre os større end omgivelserne – men for at fylde den plads ud i cirklen og skabelsen, som er netop vores.

Det kræver, at du sætter farten ned, og begynder at lytte. Det utæmmede felt, taler med sjælens langsomme sprog. Det utæmmede felt, hvisker om længsel og passion. Om at udfolde og udleve det, som er dit dybeste væsen. Det som er knyttet til hvem og hvad du er – ud over din tillærte identitet og dine tillærte færdigheder. Det utæmmede felt, er det rum i dig, som hvisker om hvem du også er. Du er ikke kun din historie og det som er hændt dig i livet – men meget mere end det.

Fra det utæmmede felt springer et ubetinget venskab med dig selv og med verden. Der er intet krav om at være perfekt, pletfri eller uden ego. Vi er både krop, sjæl og sind. Intet på bekostning af det andet, men en helhed.
I gruppen vil vi undersøge, lege, og eksperimenter med hvad der får din passion til at gnistre. Hvad giver mening? Hvad giver næring til krop, sind og sjæl? Hvad får dig til at gnistre og vibrere af liv?

OBS!
​Workshoppen er ikke tænkt som et træningshold, hvor du får pulsen op og kommer ’i form’, men en mulighed for, at du kan lytte til din rygsøjles visdom, vokse dig fri af (indre) begrænsninger og stå i egen kraft. 



Er du loyal mod det utæmmede felt i dig og giver du det felt i dig næring, da skaber du dit liv indefra. Du tillader din vitalitet at berige dit liv. Indefra.

Hensigt:

​Hensigten med workshoppen er at skabe et kraftfuldt kærlighedsrum med fokus på det kvindelige visdomsaspekt, der findes i både kvinder og mænd. Vi bruger bevægelse til at inddrage kroppen og fokus vil ligge på at opbygge et ubetinget venskab med dig selv.

Når en gryende accept af kroppen spirer, spirer også en helhed indefra. Det bliver muligt at rejse sig i sin kraft og tage vare på kroppen. Behandle den som en betroet ven og træffe valg der giver næring og omsorg for kroppen. Fra det felt løsner mange af de spændinger, vi har i kroppen. Fra det felt løsner mange symptomer og kroppen kan folde sig uhindret og utæmmet ud. Det kræver mod, for vi er nødt til at kigge på vores frygt og gætte ‘troldens navn’. Turde se os selv i øjnene, se vores krumspring, illusioner og ønsketænkning. Gætter vi troldens navn, sætter vi vores kraft fri og vi kan rejse os op.

Når vi tør arbejde med den utæmmede kraft i en gruppe, sker der noget magisk. Vi støtter og spejler os i hinanden, viser vores styrke og sårbarhed. Fællesskabet gør processen stærkere og skaber mulighed for at komme i dybden med den kvindelige urkraft.

Redskaber:

Jeg vil  bruge den erfaring og indsigt jeg har som Vølve ind i den urkvindelige kraft.  Det kobler jeg med min viden om bevægelse, yoga, kampkunst, min viden som fysioterapeut og hele sansningen omkring vores energisystem og koblingen til vores væsen, til at guide dig til at rette dig op på alle planer og stå stærkere i din kraft.

Bevægelsesdelen vil fokusere på små, subtile bevægelser, som frisætter dine indre spændinger og begrænsninger. Vi lister, lirker og løsner med de steder du står i vejen for dig selv, sådan at din utæmmede, kvindelige kraft kan strømme friere.

​Gennem guidede øvelser, fysiske bevægelser, fortællinger og indre oplevelser lader vi den utæmmede kraft strømme friere. Undervejs er der tid til at dele de indre oplevelser. Formålet er, at du kommer til at stå mere i din egen cirkel og kraft.

Der vil indgå bevægelser fra yoga og forskellige centrerende øvelser fra kampkunst – alt sammen med det fokus, at tillade Rygsøjlens Visdom at flyde frit i dig.


Lørdag den 26. januar 2019
kl 10-16

Pris:  kr. 1400 som inkluderer kaffe, te og en let frokost.

Der indgår stående, liggende og siddende øvelser, men det kræver ingen særlige kundskaber eller forudsætninger at deltage.

Workshoppen foregår i mine lokaler i Svendborg. Adressen er Klosterstræde 2A, 1. sal, 5700 Svendborg.

​Indgang sker gennem porten til Klosterstræde 2. Der står Klostergården hen over porten. Inde i gangen, skal du igennem den brune dør ovre til højre og op på 1. sal.

Tilmelding  på tanja@tanjaeskesen.dk.

Det praktiske:

Har du spørgsmål eller er i tvivl om workshoppen er noget for dig, så mail eller ring til mig på 2364 6492

Du modtager en mail, med bekræftelse på din deltagelse, når du har betalt.

For at kunne komme i dybden med hver enkelt deltager, er der kun 6 pladser,

Tilmelding er bindende og kursusafgiften betales ved tilmelding med mindre andet aftales.

Betaling via mobilepay 47294 eller overførsel til bank: 0815 8159685153.

Bliver du forhindret i at deltage i workshoppen og melder afbud, skal afbuddet ske mindst 7 dage før start, for at du får din betaling retur.

Melder du afbud senere end 7 dage før kursets afholdelse, kan du få overført din betaling til et andet kursus hos Tanjaeskesen.dk. Du kan se forretningsbetingelserne her.

Det siger andre om, at have deltaget på ‘Rygsøjlens Visdom’…

Jeg er meget taknemlig for at måtte være en del af denne gruppe. Det har været meget kraftfuldt. Det har åbnet op til mange ting i mig og jeg føler mig meget mere forbundet til mig selv og en større energi som kunne kaldes kærlighed. Ved at lære mig selv at kende, lytte til min krops visdom føler jeg mig styrket i mit sind og mere i balance og harmoni. Jeg kan klare så meget mere og denne uges udfordringer og påvirkninger har jeg kunnet rejse mig over og brugt at dykke ned i min krop og dermed bryde dårlige tankemønstre og skyld.
​- M

Jeg kan varmt anbefale denne gruppe. Dybdegående på en helt anden og vedkommende måde med nye brugbare indsigter!!! Visdom er det helt rette ord for hvad der gemmer sig i den gennemgående kanal der bærer os!
​-A