Indre Styrke – Træningshold

Mandag kl. 17.00-18.30

Klosterstræde 2A, 1. sal. 5700 Svendborg

10.08 – 14.12.20 (Lukket uge 42)

18 gange af 1½ time kr. 1800

Max 8 deltagere


Indhold:

Den bevægelsesform jeg underviser i, er en dybt virkende form, som lader styrken vokse indefra og som medvirker til, at du kommer på plads i dig selv og bliver forbundet med din kraft.

Træningen er sammensat af elementer fra blandt andet yoga og kampkunst.

Hver træningsgang bevæger vi os igennem vi os gennem kroppen: fødderne, benene, , rygsøjlen, maven/ kropskernen, skuldrene, nakken og armene. Vores fundament bliver genetableret med større alignment, større jordforbundethed og højere himmel over vores hoveder.

Vi arbejder med alignment både i sig selv og med verden omkring dig. Alignment er en sanseoplevelse, hvor du retter dig op inden i dig selv. Folder dig selv ud og fylder dig selv ud. Turde fylde dit rum ud, din plads i skabelsen. Ikke gøre dig mindre, eller fylde mere end det, der er dit.

Min baggrund for at undervise i bevægelse er en uddannelse som fysioterapeut, 20 års undervisningserfaring med yoga og kampkunst, Sort bælte i Karate. Krav Maga. Mange års erfaring med dykning.

Fra yoga arbejder vi med

  • Balance
  • Kropskerne
  • Kropsbevidsthed
  • Nærvær
  • Øge råderummet i kroppen
  • Smidighed /bevægelighed
  • Vitalitet

Når jeg retter mig op i min alignment og siger JA med hver celle i mit væsen, kan jeg ubesværet bære min kraft. Det er svært at bære noget med krum ryg og bøjede knæ. At være i alignment er en fysisk sanseoplevelse, som omfatter både min fysiske krop, min sjæl og mit mentale/psykiske overskud. At være i alignment giver en følelse af lethed og samtidig styrke. En oplevelse af at være oprejst, på plads i kroppen og med verden omkring mig, sådan at kraften kan flyde frit.

(uddrag fra ‘Krigerens Bog – at leve et liv i kærlighed’

Fra kampkunst arbejder vi bla med

  • Kroppens fundament
  • Nærvær
  • Retten til at rejse dig op og bruge din styrke.
  • Timing, for at finde ud af hvornår og hvordan.
  • Fokus og koncentration
  • Åndedræt
  • Smidighed/bevægelighed
  • Øge råderummet i kroppen, både i styrke, bevægelighed, balance og åndedræt.
  • Flow
  • kettlebells

OBS!
At der inddrages elementer fra kampkunst, betyder ikke at der indgår kamptræning eller at du skal slås. Det er alene det fysiske (og mentale) aspekt, som giver indre styrke, vi inddrager.


Fra min erfaring som fysioterapeut udgår

  • et dybdegående kendskab til kroppens anatomi og fysiologi
  • et dybdegående kendskab til åndedrættets betydning
  • en viden om, hvad kroppen kan, når vi arbejder nænsomt og vedholdende med at opbygge styrke, smidighed, balance og øge kropsbevidstheden
  • erfaring med hvad der skal til for at indarbejde en bedre kropsholdning
  • viden om hensigtsmæssig brug af muskler og led
  • forebyggelse af overbelastningsskader

Du kan forvente:

    • Øget styrke i hele kroppen
    • Stærkere kropskerne
    • Bedre balance
    • Et friere åndedræt
    • Øget vitalitet
    • Øget bevægelighed 
    • Større kropsbevidsthed og kontakt til hvordan du bruger kroppen mest hensigtsmæssigt – ikke kun som en teoretisk viden, men en varig erfaring forankret i kroppen
    • Din fysiske krop bliver smidigere og stærkere. Samtidig vil du få et psykisk overskud, fordi du vokser dig fri og kommer hjem i dig selv

Praktisk:

Forløbet indeholder 17 træningssessioner på mandage kl 17.00-18.30.

Start 10.08.20 Slut 14.12.20 – (lukket uge 42)

​Det foregår i mine lokaler Klosterstræde 2A, 1. sal, 5700 Svendborg.
Indgang sker gennem porten til Klosterstræde 2. Der står Klostergården hen over porten. Inde i gangen, skal du igennem den brune dør ovre til højre og op på 1. sal. ​

Der er måtter, tæpper og puder i lokalet og der serveres vand undervejs.

For at komme i dybden med træningen for hver enkelt deltager, er holdet begrænset til max 8 personer. Det giver dig mulighed for individuel vejledning.

Hensigten med holdet er, at skabe et rum, hvor du kan tillade din indre styrke, at vokse gennem hensigtsmæssig bevægelse.

Vi vil arbejde med stående, liggende og siddende øvelser.
Træningen varierer fra gang til gang. Selv om det er et sammenhængende forløb og vi bygger videre på øvelserne undervejs, laver vi ikke det samme hver gang. Nogle øvelser går igen og nye øvelser bygges på fra gang til gang.
​Hver træningssession vil afsluttes med en guidet afspændingsøvelse/meditation.​

​Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, andet end lysten til at bevæge kroppen, lade den blive stærkere og mere vital.


Formelt:

Tilmelding er bindende og kursusafgiften betales ved tilmelding.

Betaling via mobilepay 47294 eller overførsel til bank: 0815 8159685153. Du modtager en mail, med bekræftelse på din deltagelse i gruppen, når du har betalt.

Beløbet refunderes ikke, når forløbet er i gang. Heller ikke i tilfælde af, at du ikke ønsker at gennemføre hele forløbet og dermed stopper undervejs.

Hvis du skulle blive forhindret i at møde op til nogle af kursusgangene, er det ikke muligt at erstatte disse gange.

Bliver du forhindret i at deltage på holdet og melder afbud, skal afbuddet ske mindst 7 dage før holdets opstart, for at du får din betaling retur.

Melder du afbud senere end 7 dage før holdets opstart, kan du få overført din betaling til et andet kursus hos Tanjaeskesen.dk. Du kan se forretningsbetingelserne her.

Har du spørgsmål  så mail på tanja@tanjaeskesen.dk eller ring til mig på 2364 6492

Om mig:

Jeg har siden 1990 arbejdet med krop og bevægelse i mange forskellige former, bland andet:

  • Uddannet fysioterapeut fra Århus Fysioterapeut skole i 2002
  • jeg har dyrket yoga siden jeg var barn og undervist i det i mere end 20 år
  • sort bælte i karate
  • krav maga
  • mange årig erfaring med dykning og åndedrættets betydning.


​Du kan læse mere om min baggrund her.

Tilbagemelding fra kursister på Indre Styrke forløbet …

“Træningen  styrker min indre krop. Vi arbejder med kernen i kroppen – helt inde fra det aller aller inderste vi dårligt vidste vi havde og udad. Energien sætter sig hele vejen og man er bevidst om den i alle situationer også når vi ikke lige arbejder med den. Man føler sig styrket og at man kan hente styrken fra det aller inderste i kroppen, når der er behov for dette.”

____

“Jeg føler mig styrket fysisk som åndeligt. Den styrke gør at jeg får mere tro på mig selv. Den styrke gør at jeg kender mig selv bedre. Den styrke gør at jeg hviler meget mere i mig selv og tør være den jeg er og tro på den jeg er. Det at det både er fysisk og åndelig styrke gør at jeg hænger mere sammen i den fysiske og åndelige verden. Der er mere sammenhæng i hele ens krop – natur – væsen. Du har et utroligt nærvær. Og med din blide måde at rette og hjælpe os på i vores øvelser, gør at vi bare kan tage imod uden at skulle koncentrere os så meget om det ydre at vi forlader det indre. Det har været meget givende”

____

“Hvor har det været en skøn træning. Min krop summer stadig indeni af et sjældent, men stadigt hyppigere flow af fysisk fryd, det er altså ret fedt. Mine ben er stærke – det måtte lige ud al den stund, at jeg for 4 år siden dårligt kunne gå og næsten ikke havde troet dette var muligt”